dormakaba har for første gang fået den prestigefyldte EcoVadis Platinum medalje, hvilket markerer en signifikant milepæl i virksomhedens bæredygtighedsrejse. EcoVadis – der er verdens største udbyder af bæredygtighedsvurderinger – belønnede dormakaba med sin højeste udmærkelse. Tidligere har dormakaba fået tre guldmedaljer i træk og en sølvmedalje. Platinum vurderingen føjer sig til række af nylige bæredygtighedsanerkendelser, som understreger dormakabas solide ESG-indsats over hele verden.
En EcoVadis Platinum vurdering repræsenterer det højeste anerkendelsesniveau i EcoVadis’ vurderingssystem. Kun en procent af de over 150.000 virksomheder, som bliver vurderet, opnår Platinum ved at vise klart lederskab inden for bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsførelse.
dormakaba demonstrerede ekseptionelle præstationer inden for alle de områder, som EcoVadis evaluerer. I den seneste vurdering fik dormakaba en endnu højere score end tidligere inden for miljø, arbejde og menneskerettigheder og bæredygtigt indkøb og fastholdt sin placering inden for etik, hvilket afspejler virksomhedens systematiske og integrerede tilgang til at tænke bæredygtighed ind i såvel driften som hele værdikæden.
“Modtagelsen af EcoVadis Platinum vurdering er et vidnesbyrd om vores store engagement for bæredygtighed.
Det afspejler den samlede indsats fra vores team for at integrere ansvarlige forretningspraksisser i alle aspekter af vores drift og sætte en standard for lederskab, som vi stræber efter at opretholde og forbedre løbende. Jeg vil takke alle kolleger på tværs af organisationen, som har bidraget til denne præstation gennem deres engagement og daglige indsats. Anerkendelse gør til hele teamet — og den motiverer os til at fortsætte med at hæve standarden. Lad os fortsætte denne rejse sammen,” siger Stephanie Ossenbach, Group Sustainability Officer hos dormakaba.
Platin-vurderingen supplerer en række øvrige ESG-indsatser:
I februar 2026 opnåede dormakaba for fjerde gang Prime Status i ISS ESG’s Corporate Ratings og fik her en B- score. Denne anerkendelse bekræfter dormakaba’s fortsatte berettigelse som en ansvarlig investering for mere end 3.000 institutionelle investorer hos ISS. Vurderingen fokuserer på fire nøgleområder: Ressourceeffektiv produktion, arbejdsmiljø og sikkerhed, produktsikkerhed og miljøpåvirkning.
dormakaba blev anerkendt på CDP’s A-liste for klimaindsats, hvilket fremhæver virksomhedens lederskab inden for gennemsigtighed og præstation i forhold til at håndtere klimaforandringer. CDP står for Carbon Disclosure Project. Ved at rapportere gennem CDP, kan virksomheder forbedre risikostyring, øge operationel effektivitet og styrke tiltrækningskraften over for investorer. I 2025 bad 640 institutionelle investorer, der repræsenterer 127 billioner USD i aktiver, CDP om at indsamle data om miljøpåvirkninger, risici og muligheder.
For nylig opnåede dormakaba en A-score i CDP Supplier Engagement Assessment (SEA). SEA vurderer virksomheders præstationer inden for ledelse, mål, Scope 3-udledninger og engagement i værdikæden - som en del af CDP's klimaforandringsundersøgelse. dormakabas score vil blive offentliggjort på CDP's hjemmeside sammen med offentliggørelsen af den samlede SEA-score i slutningen af april måned.
Sammen afspejler disse anerkendelser dormakabas konsekvente fremskridt og ambition om at være førende inden for ESG.
For mere information om dormakabas bæredygtighedsstrategi, mål og resultater, se den seneste bæredygtighedsrapport: https://report.dormakaba.com/2024_25/en/sustainability/